Idrætsskolen for udviklingshæmmede søger vikarer !
Vi søger tilkaldevikarer i tilfælde af sygdom, kurser og andet fravær blandt vore 8 lærere.
Det er et spændende, udfordrende job, primært inden for tidsrummet 09.00-14.00 på hverdage. Du skal undervise voksne, psykisk udviklingshæmmede i idræt, sammen med 8 lærere.
Vi forventer at du:
-er uddannet eller under uddannelse som lærer med idræt som linjefag, eller fra Institut for Idræt.
-har erfaring med idrætsundervisning
-helst har erfaring fra arbejde med udviklingshæmmede
-evt. har voksenpædagogisk kursus
-er interesseret i friluftsaktiviteter
-har ro og overblik til at koncentrere dig om den enkelte elev
-er motiveret, engageret og samarbejdsorienteret
Vi tilbyder:
-et spændende og udfordrende job som idrætslærervikar for voksne psykisk udviklingshæmmede
-gode kolleger og arbejdsforhold, og en idrætsskole i udvikling
-ferier/fridage følger skoleåret
-løn og ansættelsesbetingelser ifølge overenskomst med Uddannelsesforbundet (ca. 163 kr. pr. time + feriepenge, en dags arbejde tæller som 5 timer)
Send en kort ansøgning med CV til os, eller ring !
Ring til den vikaransvarlige lærer Jette Wedele Nelson på tlf. 38 88 28 46 og aftal tid for et besøg på Idrætsskolen, eller send en kortfattet ansøgning.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Idrætsskolen for udviklingshæmmede er en selvejende undervisningsinstitution, beliggende i Grøndal Centret i København. Vi er et undervisningstilbud til voksne, psykisk udviklingshæmmede elever. Vores grundide er, gennem idræt, at skabe øget selvværd hos den enkelte elev, og derigennem styrke den personlige udvikling. Vi har 40 elever, og er i alt 12 ansatte.