Denne lokalaftale er gældende for lærere ansat på Idrætsskolen.
Bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår er omfattet af den til enhver tid gældende rammeoverenskomst for ledere og lærere ved daghøjskoler, der er indgået mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Uddanneslesforbundet i arbejdsgiversamarbejdet FOAS. Se hovedoverenskomsten på www.uddannelsesforbundet.dk
Der afsættes årligt en pulje på 2,99 % af lærernes lønsum i januar måned til lokal løn.
Puljen fordeles således:
2,5% af ovenstående pulje afsættes som tillæg til tillidsrepræsentanten.
Det resterende beløb fordeles ligeligt mellem de 8 lærere, og udbetales fra 1/1 2009 som et fast, månedligt tillæg.
Teamtillæg ophører pr. 31/12 2008. Ulempetillæg og kvalifikationstillæg videreføres. Kvalifikationstillægget udbetales til såvel nuværende som kommende ansatte lærere, der som minimum har en videregående pædagogisk uddannelse af mindst 3 års varighed, som ifølge DUN (Dansk Uddannelses Nomenklatur) har et uddannelsesniveau på 6 eller derover.
Fordeling af tid:
Der afsættes årligt følgende antal timer (akkorder) for følgende arbejdsopgaver på Idrætsskolen:
For samtlige gælder det at de er en del af den samlede årsarbejdstid. Tiden kan kun afspadseres.
Tillidsmand 80 timer pr. skoleår
Vikaransvarlig 80 timer pr. skoleår
Sikkerhedsrepræsentant 25 timer pr. skoleår
Der afholdes årligt forhandling om lokallønnen.
--------------------------------------------- --------------------------------------
Idrætsskolen for udviklingshæmmede LVU
Bestyrelsen
3/12 2008





