Idrætsskolens hjemmeside

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Personale Idrætslærere Præsentation af lærerne

Præsentation af lærerne

Email Udskriv PDF

Følgende lærere er ansat på Idrætsskolen:

Tina Wallenstrøm, souschef, ansat siden august 1996.Tina Wallenstrøm

Hej, jeg hedder Tina Wallenstrøm. Jeg har været ansat på Idrætsskolen siden 1996, og har fra første færd været super glad for at få lov til at undervise på denne skole. Jeg er uddannet folkeskolelærer, med idræt og biologi som linjefag. Inden jeg blev uddannet, arbejdede jeg på Svaneparken, samt på Skolen ved skoven i Hillerød. Jeg har desuden arbejdet på et hospital i Island i knapt et år. Jeg har også undervist som idrætslærer på en Skole i Indien, hvor skolen var for fattige børn som kom fra bjergene. I 2003 tog jeg en uddannelse, som friluftsvejleder, på Institut for Idræt med havkajak som speciale. Et af de fag som vi gør meget ud af her på skolen er friluftsliv, og det elsker jeg selvfølgelig at undervise i - på med vandrestøvlerme og ud i den dejlige friske luft. Et andet fag, som er en af mine favoritter, er kropsteater, I hvilket jeg også har taget mange kurser - intet er så godt som et skønt grin, og det får man altid i kropsteater Smile.

 

 

 

 

Marianne Lenthe, ansat siden marts 1994.Manne

Mit navn er Marianne Lenthe – men jeg bliver altid kaldt Manne. Jeg har været ansat som lærer siden skolens start i Tingbjerg i 1994. Fra 1995 til 2010 har jeg været souschef.

Derfor mener jeg selvfølgelig, at det er ”min” skole, da jeg har været med til at forme og udvikle det gode undervisnings- og idrætsmiljø i Grøndalcentret - som vi lærere er så stolte af i dag.

Jeg har altid brændt for at undervise og træne. Jeg nyder, når idrætstimerne flyver af sted med input fra alle! Jeg sætter stor pris på humor, smil og godt humør og mener, at en af mine forcer er at skabe gode stemninger blandt alle på skolen såvel i undervisningen som i resten af skolelivet.

Jeg synes, Idrætsskolen er et super dejligt sted at arbejde, og jeg stortrives ved de daglige udfordringer, der ligger i at være sammen med så forskellige mennesker – med lige så mange forskellige indgangsvinkler til sporten og til livet.

Jeg har altid selv dyrket meget idræt – løbet – cyklet – dyrket atletik og spillet håndbold. Ligesom jeg altid har været træner og leder i klubregi.

Jeg er oprindelig uddannet folkeskolelærer med idræt, som et af mine linjefag.

 

Jette Wedele Nelson, vikaransvarlig og suppleant for tillidsmanden, 53 år, ansat siden marts 1994.Jette Wedele Nelson

Jeg hedder Jette og er født i 1958. Jeg blev ansat på Idrætsskolen for Udviklingshæmmede år 1994 og var så heldig at være med til at starte Idrætsskolen

Jeg er uddannet folkeskolelærer med hovedfagene Hjemkundskab og Idræt, deltaget på et heltidsårskursus på Institut for Idræt( IFI) 1989/90 (Fagudvikling i idræt) og taget en dramalederuddannelse 1990/91

For mig er idræt et fantastisk fag at undervise i, og det bedste job jeg kunne ønske mig.I vores undervisning har vi mulighed for at sætte den enkelte elev i centrum, og i fællesskab med eleven at skabe fokusområder som kan give eleven en personlig udvikling.

Idræt er sjovt og det mærker vi på vores elever og personale.

Mine særlige idrætsinteresser er de kreative fag, boldspil og friluftsliv.

I min fritid er jeg glad for at komme ud i naturen, for at vandre, løbe og cykle.

 

Lise Nielsen,Lise Nielsen ansat siden august 2005.

Mit navn er Lise Nielsen, jeg er født i 1971 og har været ansat på Idrætsskolen siden september 2004.Jeg er cand. scient. i Idræt fra Københavns Universitet med en humanistisk samfundsvidenskabelig idræts-overbygning og en specialisering i idræt for særlige målgrupper. Herudover har jeg et sidefag i psykologi.Jeg har i mange år arbejdet i foreningsregi med idræt for sindslidende, ligesom jeg i en årrække har været volleyballtræner for både børn og voksne. Yderligere har jeg erfaring med idræt for autistiske børn og har jævnligt, hos bl.a. DAI og på Institut for Idræt, Ergoterapeutskolen og forskellige specialskoler, holdt kurser og oplæg om hvordan og hvorfor idrætten kan bruges til fysisk, psykisk og social udvikling. Jeg elsker at undervise og synes, at idrætten er et fantastisk redskab at benytte i arbejdet med vores elevers personlige udvikling.Som tidligere gymnast og volleyballspiller er dans og volley selvfølgelig et par af mine favoritfag. Men jeg holder også af at undervise i et tema som ”Kamp og leg”, hvor der er mindre opmærksomhed på teknik- og færdighedsindlæring, men mere fokus på bl.a. følelser, relationer, reaktioner og grænseudfordringer. Et tema som ”Sundhed og fitness” er også spændende, fordi det kan give en meget konkret læring, som eleverne i bedste fald kan gå direkte hjem og drage nytte af. Og at bedrive meningsfuld undervisning – det er målet og det, der skaber begejstring og udvikling. (Lise er p.t. sygemeldt)

 

Mads Henriksen, tillidsrepræsentant, ansat siden august 1996.Mads Henriksen

På Idrætsskolen skabes dagligt rammerne for hver enkelt elevs personlige udvikling. Gennem skolens grundidé; den unikke vægtning af idrætskontekst, højskoleånd og pædagogik tilbydes eleverne et voksenpædagogisk miljø hvor ressourceudvikling hos den enkelte og for den samlede elevgruppe er i centrum. Det er et privilegium at være deltager og bidragsyder i dette særegne set-up. Jeg oplever dagligt hvordan handlekompetence udvikles og at jeg, som en del af skolen, er med i denne vigtige og positive proces. Nu og i de seneste par år er og har jeg været meget optaget af at indfange, beskrive og udvikle Idrætsskolens teoretiske og praktiske fundering for derigennem at videreudvikle og dokumentere Idrætsskolen for udviklingshæmmede som pædagogisk undervisningsinstitution. Jeg er uddannet bach. scient. i Idræt fra Københavns Universitet med fokus på idræt for, det der så smukt hedder, særlige målgrupper. Derudover har jeg bifag i Pædagogik også fra Københavns Universitet. P.t. er jeg midt i en masteruddannelse i Specialpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

 

 

Svend Erik Schultz, sikkerhedsrepræsentant, ansat siden august 1999.Schulle

 

Mit navn er Svend-Erik Schultz, i daglig tale kaldt Schulle.

Jeg har været ansat på idrætsskolen fra 1999 og har siden været super glad for at undervise på skolen.

Jeg er uddannet folkeskolelærer fra Vordingborg stats seminarium, med idræt, sløjd og samfundsfag på linie.

Jeg har efter endt uddannelse taget flere forskellige kurser i friluftsliv; træklatring, klippeklatring, overlevelse i vinterfjeldet samt generelt friluftsliv.

Jeg er meget glad for at være i de naturlige elementer og dyrker friluftslivet hver gang en mulighed byder sig, inden for friluftslivet er det primært klatring der trækker og helst klippeklatring med 1. mandsklatring på egne sikringer som klar favorit.

I vinterhalvåret er det vinterfriluftsliv der trækker, når jeg ikke lige står på ski, hvilket er en af mine helt store interesser ( All mountain ski ).

Et af mine andre store interesseområder inden for undervisningen er redskabsgymnastikken, hvor jeg som tidligere elitegymnast selv mener at have en masse at byde på.

 

Jeppe Skjerning, ansat siden august 2007.Jeppe Skjerning

 

Jeg er uddannet folkeskolelærer med idræt som liniefag.

Jeg har dyrket mange forskellige idrætsgrene. og er både fascineret af det tekniske, taktiske og ikke mindst de sociale dimensioner i idrætten. Jeg elsker at presse mig selv og sætte nye mål. Ved siden af mit arbejde på Idrætsskolen er jeg Crosfitt instructor

Jeg holder meget af at undervise og nyder at formidle glæden og de positive sider af idrætten. Jeg har let til smil og grin og evner at skabe rammer i min undervisning så den gode stemming, humor og leg hele tiden er til stede. Jeg tilstræber at den enkelte elev oplever en god balance mellem færdigheder og udfordringer.

Jeg har en stor passion for undervisning og formidling i en ligevægtig og humoristisk stemning, og stræber altid efter at der mærkes og opnås flow i min undervisning.

 

 

Tonni Frandsen, ansat siden august 2009.Tonni Frandsen

Jeg er idrætsuddannet på Københavns Universitet. Derudover er jeg vejleder i friluftsliv. Ved siden af mit arbejde på Idrætsskolen er jeg ansvarlig for kano- og havkajakuddannelsen på Paul Petersens idrætsinstitut. Jeg har tidligere undervist i idræt og friluftsliv på Frederiksberg Daghøjskole, Københavns Universitet og Isterød højskole.Musiker og komponist: har udgivet jazz-cd: "Fugle på træk". Medlem af Frederiksdal kano og kajakklub, Københavns kajakklub, Dansk kanoekspeditionsklub og Eventyrernes klub. Jeg underviser i næsten alt idræt og har altid fokus på den gode oplevelse. Specialviden indenfor kano, kajak, ski og generelt friluftsliv.

 

 

 

 

 

MALENE BRØDSGÅRD, ÅRSVIKAR SIDEN AUGUST 2010.Malene Brødsgård

Jeg hedder Malene Brødsgård – og er født i 1983. Jeg har været ansat på Idrætsskolen siden januar 2010, hvor jeg startede som vikar. Siden hen er jeg blev ansat i et vikariat – i stedet for Lise. Jeg er uddannet lærer, med liniefagene dansk, matematik, biologi og Idræt, i sommeren 2010.

Jeg elsker at dyrke idræt - men jeg elsker lige så meget at undervise i det. Jeg spiller selv badminton og har foruden det svømmet, spillet tennis og gået til gymnastik. Et af mine favoritfag på skolen er dans – her kan man komme tæt på eleverne og se dem finde sider af sig selv de ikke vidste de havde. Efter at have været ansat på Idrætsskolen i et år ved jeg nu med sikkerhed, at det er den vej jeg vil J

 

Sidste nyt !

Du kan stadig nå at søge ind som elev til skoleåret 2012-2013. Se brochure og ansøgningsskema her

på hjemmesiden, eller ring til os. Sidste ansøgningsfrist er fredag d. 24. februar 2012.