Idrætsskolens hjemmeside

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Miljøledelse

Email Udskriv PDF

 

Revisionsrapport

 

Intern revisionsrapport af miljøledelsessystemet
på Idrætsskolen.

 

Oktober 2007

 

 Indholdsfortegnelse

 

 

1. Introduktion. 2

2.1 Positive observationer 2

2.2 Afvigelser 3

2.3 Andre observationer 3

2.3.1 Miljøpolitik. 3

2.3.2 Dokumentstyring. 3

2.4 Forslag til miljøtiltag. 3

Bilag 1: Oversigt over antal interviewede ved intern revision. 4

 

 

1. Introduktion

Denne revisionsrapport indeholder resultatet af intern revision i Idrætshøjskolen, Hvidkildevej, 2400 København NV, efter at der er blevet indført miljøledelse.

Revisionen er udført i den 8. oktober 2007.

Revisionen er udført i overensstemmelse med kravene til intern revision i ISO 14.001. Formålet med revisionen har været at vurdere, hvorvidt miljøledelsessystemet er indført og vedligeholdt og i overensstemmelse med kravene i ISO 14.001.

Revisionen er foretaget af følgende medarbejdere:

Navn

Kontor/Enhed

Elisa Marsner

Bostedet Haudrupvej og Hans Knudsens Plads

Michael Jørgensen

Botilbuddet Stubmøllevej

 

Revisorerne har gennemført interviewene i teams af 2 personer. For at sikre en vis grad af uvildighed har ovenstående medarbejdere kun interviewet personer fra andre enheder end deres egen. Revisorerne har endvidere deltaget i kursus i intern revision på Uddannelsescentret i Vordingborggade.

Der er gennemført 3 interviews fordelt skolens ansatte. Se oversigt over fordeling i bilag 1.

2. Revisionens resultater

I forbindelse med intern revision er der konstateret observationer af forskellig karakter; positive observationer, afvigelser og andre observationer (se nedenfor).

2.1 Positive observationer

I forbindelse med de gennemførte interviews er det konstateret, at alle kender til deres målsætninger i miljøledelse, hvor de som ansatte har mulighed for at gøre en indsats i hverdagen.

Det er ligeledes kendt, hvor den enkelte kan finde mere information om miljøledelsessystemet.

 

Idrætsskolens aktive mål er el og affald. Begge områder er klart beskrevet og indsatsen er igangsat og implementeret i dagligdagen. Der er bl.a. isat lavenergipærer og monteret automatisk tænd/sluk funktioner i enkelte rum.

Der er i forhold til affaldssortering opbygget en indendørs affaldsstation, hvor det er muligt at sortere i relevante fraktioner. Affaldet bringes senere af Idrætshøjskolen til Kommunal genbrugsstation.

 

Her udover er der allerede igangsat initiativer på deres fremtidige mål vedr. begrænsning af papirforbruget og vaskepulver. Dette i form af, at genbruge kasseret A4 papir som kladdepapir samt startet forsøg med, at dosere vaskepulveret mere korrekt.

 

De interviewede var alle klare på hvad de ville foretage sig i tilfældet af brand og de eksisterende flugtveje var markeret med synlig skiltning.

 

Ligeledes gav alle udtryk for, at det øgede fokus på miljøet i forbindelse med implementeringen af miljøledelse gør dem mere opmærksomme på, at tage miljøhensyn i dagligdagen.

 

 

2.2 Afvigelser

Den interne revision fandt ingen afvigelser i forhold til Idrætsskolens miljømål.

 

2.3 Andre observationer

Ud over de nævnte observationer har den interne revision afdækket en række områder indenfor miljøledelsessystemet, som kan have fordel af yderligere fokus og opmærksomhed. Disse følger af de nedenstående punkter.

2.3.1 Miljøpolitik.

Interviewene viste at Socialforvaltningens - og Københavns kommunes miljøpolitik ikke er kendte, hvorfor et øget fokus herpå er nødvendig.

 

2.3.2 Dokumentstyring. 

 

De nødvendige dokumenter var generelt tilstede, både elektronisk og i papirs form, men en opdeling i afsnit vha. f.eks. faneblade vil gøre materialet langt mere overskueligt. Ligeledes var der ikke på alle dokumenter den nødvendige sidefod for korrekt dokumenthåndtering.

2.4 Forslag til miljøtiltag

I forbindelse intern revision er der fremkommet forslag til miljøtiltag, disse er:

  • At få udfærdiget en skriftlig beredskabsmappe/plan.
  • Udfylde afvigelsesrapporter, evt. fast punkt på personalemøder, da alle ca. 10 ansatte er tilstede her.
  • Lave introduktionsplan for vikarer.

 

 

 

Hvem er online

Vi har 11 gæster online

Afstemninger

Hvad vil du gerne få ud af at gå på Idrætsskolen ?
 

Henvisninger

Klik videre og læs om:
KIFU
Se billeder og meget mere på KIFU's hjemmeside !
DHIF
Læs mere om Dansk Handicap Idræts Forbund.
Grøndal Centret
Se mere om Grøndal Centret her
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Sidste nyt !

Husk, vi afholder Værkstedernes Idrætsdag onsdag d. 6. juni på Genforeningspladsen !