Idrætsskolens hjemmeside

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Elever Sikkerhed Medicinhåndtering

Medicinhåndtering

Email Udskriv PDF

MedicinMedicinhåndtering på Idrætsskolen

Formålet:

 Formålet med medicininstruks er at opnå en sikker medicinhåndtering og dermed

forebygge utilsigtede hændelser.

 Eleven får den rigtige medicin, i det rigtige styrkeforhold og form på det konkrete tidspunkt.

 Instruksen skal endvidere give inspiration til medicinpædagogik.

 

Begrebsafklaring:

Medicinhåndtering: Medicinhåndtering er en samlet betegnelse for alle procedurer, som foretages

efter at bostedet har udleveret medicinen til os.

Kontaktlæreren giver medicinen og underskriver med sine initialer på datolisten i medicinboksen for at medicinen tages korrekt.

Medicinadministration: Kontaktlæreren udleverer medicin til eleven, og ser om medicinen indtages samt registrerer effekt og eventuelle bivirkninger. Ved medicinadministration skal kontaktlæreren underskrive med sine initialer på datolisten i medicinboksen.

Medicinboks: Boks med lås. Boksen indeholder en elevs medicin, et medicinskema

og en datoliste.

Datoliste: en liste inddelt efter månedens dato og morgen, middag, aften, nat. Listen bruges til at

registrere medicinudlevering – se bilag

Medicinskema: Et samlet skema over elevens medicin, styrke, hvad det gives imod samt tidspunkt

på dagen. - se bilag

 

Ansvarsfordeling

 Det aftales ved optagelsessamtalen eller ved påbegyndelse af ny medicin, hvem der har ansvaret for at medicinen udleveres og tages korrekt.

Som udgangspunkt må ingen behandling ske uden elevens samtykke. Eleven skal have

fyldestgørende information. Unge over 18 år har selvbestemmelse i forhold til medicinering. Hvis

eleven har nedsat psykisk funktionsevne eller manglende udvikling kan forældremyndighedens

indehaver optræde på elevens vegne.

Eleven:

Ønsker eleven selv at opbevare og håndtere medicinen skal der foreligge en underskrevet kontrakt.

Eleven kan selv underskrive denne kontrakt (se bilag).

Idrætsskolen kan kræve, at en elev tager sin medicin. I så fald udarbejdes der en aftale med eleven,

som eleven underskriver. Denne aftale lægges i elevmappen med kopi til medicinansvarlig.

 

Forældrene/bostedet:

Det er forældrene/bostedet, der sørger for kontakt til lægen og aftaler medicineringen. Det er derfor vigtigt at medicinhåndtering og -givning aftales med forældrene/bosted. Der bør i disse tilfælde være en løbende dialog om virkning og eventuelle bivirkninger.

Hvis Idrætsskolen ikke skønner, at eleven selv kan håndtere sin medicin kan forældrene/bosted blive bedt om at give deres samtykke til at eleven selv påtager sig ansvaret for sin medicinering og dosering.

Dette samtykke lægges i elevmappen med kopi til medicinansvarlig.

 

Medicingiveren:

Kontaktlæreren har ansvar for at orientere sig om udleveringen , inden medicinen gives. Kontaktlæreren udfylder datolisten i medicinboksen med sin signatur, når medicinen er udleveret.

Medicingiveren har derefter ansvaret for at indberette utilsigtede hændelser og registrere

bivirkninger. Kontaktlæreren informerer efterfølgende forældre/bosted eller læge. Ved voldsomme bivirkninger

kontaktes læge umiddelbart.

Medicinhåndtering:

Ved optagelsessamtalen skal medicinansvarlig oplyses om eventuel medicinering.

 Aftales ny medicinering under opholdet skal medicinansvarlig informeres.

 

Medicinansvarlig:

Idrætsskolens medicinansvarlige er den enkelte elevs kontaktlærer.

Medicinansvarlig sørger for at den enkelte elevs medicinboks indeholder den korrekte medicin,

datoliste og medicinskema samt doseringsæsker.

Alt er påført elevens navn og cpr.nr. Ved utilsigtede hændelser sørger medicinansvarlig i samarbejde med ledelsen for at hændelsen

bliver analyseret sammen med medicingiveren.

Medicinansvarlig laver en samlet registrering af utilsigtede hændelser. Medicinansvarlig har en

samlet oversigt over medicinkontrakter.

 

Ledelsen:

 Det er ledelsens ansvar at retningslinierne for medicinhåndtering overholdes. Det er i sidste ende

ledelsens ansvar at der forefindes en opdateret medicininstruks og at denne følges. Ledelsen

deltager i analysen af utilsigtede hændelser og at der følges op på konklusionerne.

Nøglen til medicinskab – findes i nøgleskabet ved pengeskabet. Medicinskabet

indeholder lister til registrering.

 

Receptpligtig medicin:

Kontaktlæreren kan være behjælpelig med at ringe til forældre/bosted, hvis eleven ønsker medicin.

Medicinansvarlig sørger derefter for at medicinboks og medicinkort opdateres, hvis der er behov for hjælp ved medicingivning.

Kontaktlæreren har ikke ansvar for at lægen ordinerer den korrekte medicin.

Den ordinerede medicin skal være påført elevens medicinkort.

Medicinkortet indeholder oplysninger om elevens navn og cpr. nr.

Hvis eleven ønsker selv at styre og opbevare sin medicin, skal der foreligge en underskrevet

kontrakt.

 

Håndkøbsmedicin

 Der opbevares ikke fælles medicin på Idrætsskolen. Eleverne kan ikke få udleveret

hovedpinepiller eller anden håndkøbsmedicin.

Eleven kan få hjælp til medicingivning af håndkøbsmedicin efter aftale. Denne medicin opbevares

på samme måde som receptpligtig medicin. Er der tale om PN-medicin- altså medicin der doseres

efter behov - registreres udleveringen.

 

Opbevaring af medicin

 Den enkelte elevs medicin opbevares i medicinboksen. Boksen hænger på lærerværelset.

Nøglen til låsen opbevares særskilt i kontorets nøgleskab.

Hvis der er tale om medicin, der skal opbevares i køleskab, bruges lærerværelsets eget køleskab.

Elever, der selv styrer deres medicin, opbevarer den selv. Det kan f.eks. være p-piller.

 

Bestilling af medicin

 Det er eleven eller forældrene/bostedet, der bestiller medicin. Kontaktlæreren gør på eget initiativ eleven eller forældrene/bosted opmærksomme på, at der snart skal bestilles ny medicin.

 

Modtagelse af medicin

 Det er forældrenes/bostedets pligt at oplyse til kontaktlæreren, hvis en elev har medicin med hjemmefra.

Kontaktlæreren sikrer derefter at medicininstruksen følges.

 

Udlevering af medicin

 Medicin kan udleveres af alle ansatte på Idrætsskolen, der er gjort bekendt med medicininstruksen.

Medicinansvarlig gennemgår instruksen i introduktionsforløb ved nyansættelser og

medicininstruksen revideres og gennemgås på personalemøder årligt. Registrering på datolisten skal

følge angivelserne i elevens medicinboks

.

Bortskaffelse af medicin

Eleven har selv ansvar for at tage sin medicin med sig ved endt ophold på Idrætsskolen. Hvis medicinen er udløbet eller ikke skal bruges mere afleveres den til en pædagog/bosted. Pædagogen sørger for at det afleveres på apoteket

 

Viden om medicin

På hjemmesiden www. Sundhed.dk findes oplysninger om de forskellige medicintyper.

 

Fejl og utilsigtede hændelser

Der skal gives den rigtige medicin i den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt til den rigtige elev.

Opstår der en fejl, kalder man det en utilsigtet hændelse. Kontaktlæreren, der opdager hændelsen, er

ansvarlig for at reagere på den. Alle fejl og utilsigtede hændelser skal registreres på skema.

 

Forkert medicin:

1) Hold øje med eleven, mens en kollega kontakter læge og forældre/bosted

2) Følg lægens anvisninger

3) Når situationen er under kontrol, skal hændelsen registreres på skema til ”registrering af

utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering” – se bilag.

 

Medicinpædagogik

 Det er målet at enhver elev lærer at leve et godt liv med sin medicin. Eleven skal i så høj grad som

muligt være selvstændig – også når det gælder medicinhåndtering.

Eleven skal støttes i selv at tage ansvar for sin medicin – men dette skal ske på elevens præmisser

og på en forsvarlig måde.

Målet er, at eleven lærer at:

 kontakte lægen

 hente medicinen på apoteket

 huske at tage medicinen

 opbevare medicinen

 holde øje med virkning og bivirkning

 holde øje med, hvornår der skal bestilles ny medicin

 bortskaffe medicin

 bede om hjælp efter behov

Skemaet ”analyse af utilsigtede hændelser” kan være et godt pædagogisk redskab, hvis eleven har

lavet fejl.

 

 

 

Bestyrelse og personale


Hvem er online

Vi har 10 gæster online

Afstemninger

Hvad vil du gerne få ud af at gå på Idrætsskolen ?
 

Henvisninger

Klik videre og læs om:
KIFU
Se billeder og meget mere på KIFU's hjemmeside !
DHIF
Læs mere om Dansk Handicap Idræts Forbund.
Grøndal Centret
Se mere om Grøndal Centret her
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Sidste nyt !

Nu er vores nye brochure for 2012-2013 klar ! Se den under "ansøgning/brochure" eller klik her "brochure" !